Storbyinfo.dk

din guide til storbyferien

  • Hjem
  • Storbyer
    • Amsterdam
    • Barcelona
    • Berlin
    • Hamborg
    • Lissabon
    • London
    • Milano
    • New York
    • Oslo
    • Paris
    • Rom
    • Budapest
    • Stockholm
  • Hvor skal man bo
  • Flybilletter
  • Om
  • Ressourcer
Hjem » Paris » Hotel i Paris – de billige, de gode og de bedste

Hotel i Paris – de billige, de gode og de bedste

27. september 2022 af martin Leave a Comment

Hotel i Paris

Foto af Paris Sharing og Helen Dushko

Det kan være svært at vælge, hvilket hotel man skal bo på i Paris. Der er et utal af både rigtig gode og rigtig dårlige hoteller og priserne varierer meget. Generelt er det ikke billigt at bo på hotel i Paris – faktisk er det verdens 9. dyreste by at bo i, hvor Moskva er den dyreste og København er nr. 17.

Paris har generelt mange små og spændende hoteller. Fælles for næsten alle er, at værelserne er små, endda meget små efter nordeuropæiske standarder. Derudover kan servicen især på de mindre franske hoteller være en smule ”fransk”, hvilken nogen vil opfatte som en smule arrogant.

Hvad skal man gå efter, når man leder efter hotel i Paris?

Når du leder efter hoteller i Paris, er det vigtigt at kigge efter beliggenhed, pris og kvalitet. Hvor mange stjerner et pågældende hotel har, er ikke så vigtigt, da de gives for kvantitative mål og ikke er et udtryk for kvaliteten eller serviceniveauet. Derudover er gæstebedømmelser altid en god indikator for kvaliteten, selvom de skal tages med et gran salt.

Nedenfor har jeg givet tre eksempler på billige hoteller (omkring 500-600kr for et dobbeltværelse pr. nat), tre eksempler på lidt bedre hoteller, som er gode til prisen (omkring 1.000kr for et dobbeltværelse pr. nat) og endeligt tre eksempler på luksuriøse hoteller, hvor service, kvalitet og beliggenhed går op i en højere enhed. Hotellerne ligger i de områder, som jeg anbefaler her i min artikel  Hvor skal man bo i Paris, med et billigt, et godt og et luksuriøst hotel i hvert område.

Vil du blot se en oversigt over næsten alle hoteller i Paris, kan du følge dette link til Hotels.com.

Priserne svinger meget på hotellerne, hvorfor de nedenfor nævnte priser kun er vejledende. Du kan være heldig at finde nogle gode tilbud på hoteller på Hotels.com, som ofte kører kampagner med fx 50% rabat på udvalgte hoteller. De nævnte priser tager udgangspunkt i en overnatning i juli/august i et dobbeltværelse.

De billige, men stadig gode hoteller i Paris

Hotel Edouard VI – 6. Arrondissement, Luxembourg
Adresse: 61 Boulevard Du Montparnasse, Paris, 75006

Beskrivelse: Hotel Edouard VI er et mindre hotel med 33 værelser og tre stjerner. Det er gennemrenoveret i 2010 og der er gratis wifi i fællesarealerne samt på værelserne. Det ligger utroligt centralt og der går fire metro-linjer lige udenfor døren.
Pris: Omkring 800kr pr. nat
Tip: Bed om et værelse på de øverste etager, samt prøv restaurant La Cerisaie som ligger tæt på hotellet. Restauranten er nævnt i Michelin-guiden og maden er til at betale.
Se hotellet her: Hotel Edouard VI

De la Cite Rougemont – 9. Arrondissement, l’Opéra
Adresse: 4 Cite Rougemont Paris, Paris, 75009

Beskrivelse: De la Cite Rougemont er et to-stjernet hotel, som ligger centralt i et livligt kvarter. Du kan dog sove trygt og roligt, da hotellet ligger på en lukket vej. Værelserne er små, men de er rene og hotellet ligger tæt på metroen. Som et lille plus snakker personalet nogenlunde engelsk og der er wifi i fællesarealerne, samt på værelserne.
Pris: Omkring 600kr pr. nat
Se hotellet her: De la Cite Rougemont

ibis Paris Montmartre 18ème – 18. Arrondissement, Montmartre
Adresse: 5 Rue Caulaincourt, Paris, 75018

Beskrivelse: Ibis Paris er et billigt og godt tre-stjernet hotel. Værelserne er små, men rene og sengene er gode. Der er tilmeld gratis trådløs internet. Det ligger tæt på de charmerende små gader og tæt på metroen. Pris: Omkring 700kr pr. nat
Tip: Bed om værelse ud mod kirkegården, så får du ingen problemer med din nattero!
Se hotellet her: ibis Paris Montmartre 18ème

Gode hoteller i Paris – til fornuftige penge

Recamier – 6. Arrondissement, Luxembourg
Adresse: 3 bis, Place Saint-Sulpice Paris, 75006

Beskrivelse: Recamier er et fire-stjernet hotel med 24 værelser. Hotellets indretning er utrolig gennemført og tagterrassen trækker heller ikke ned. Det ligger meget centralt, dog stadig gemt en lille smule væk. Der er gratis trådløs internet på værelserne
Pris: Omkring 1.200kr pr. nat
Tip: Bed om et værelse der vender mod Place Saint Sulpice
Se hotellet her: Recamier

Hôtel Hélios Opéra – 9. Arrondissement, l’Opéra
Adresse: 75 rue de la Victoire, Paris, 75009

Beskrivelse: Helios Opéra er et tre-stjernet hotel, som ligger meget tæt på stormagasinerne Galleries Lafeyette og Printemps – dette er det ultimative hotel for shoppere. Værelserne er små, men pæne og rene.
Pris: Omkring 1.000kr pr. nat
Se hotellet her: Hôtel Hélios Opéra

Mercure Paris Montmartre Sacré Coeur – 18. Arrondissement, Montmartre
Adresse: 1-3 Rue Caulaincourt, Paris, 75018

Beskrivelse: Mercure Paris Montmartre Sacré Coeur er et fire-stjernet hotel med hele 305 værelser. Det er et godt hotel med god morgenmad og god service. Det ligger 2min fra metro og tæt på Sacre Coeur og Loulin Rouge. Pris: Lige under 1.000kr pr. nat
Tip: Bed om værelse med “city view” og få udsigt til Sacre Coeur og Eiffeltårnet
Se hotellet her: Mercure Paris Montmartre Sacré Coeur

De luksuriøse hoteller – når kun det bedste er godt nok i Paris

L’Hotel – 6. Arrondissement, Luxembourg
Adresse: 13 Rue Des Beaux Arts, Paris, 75006

Beskrivelse: L’Hotel er et fem-stjernet hotel med 20 værelser. Det er ren luksus og der er for eksempel indendørs spa og pool. Værelserne er fantastiske og ligeledes er servicen. Indretningen er i “gammel fransk stil” og hotellet har både sjæl og charme. Endeligt er beliggenheden fantastisk.
Pris: Prisen er over 5.000kr pr. nat, men det fås ofte til det halve
Tip: Pool og spa området skal opleves.
Se hotellet her: L’Hotel

Hotel de Nell – 9. Arrondissement, l’Opéra
Adresse: 7-9 Rue Du Conservatoire, Paris, 75009

Beskrivelse: Hotel de Nell er et fem-stjernet hotel med 33 værelser. Hotellet er top-moderne, værelserne er gode og rene og det ligger centralt. Restauranten kan anbefales og morgenmaden er helt i top. Derudover er servicen af højeste klasse.
Pris: Omkring 2.500kr pr. nat
Tip:: Bestil et værelse med “japansk” badekar og udsigt til kirken
Se hotellet her: Hotel de Nell

Hotel Le Squara – 18. Arrondissement, Montmartre
Adresse: 3 Rue Lepic, Paris, 75018

Beskrivelse: Hotel Du Beaumont er et fire-stjernet hotel med kun 19 værelser. Det er gennemrenoveret i 2012 i en romantisk stil og det er kvalitet hele vejen igennem. Hotellet ligger lige ved metroen og dejligt centralt lige ved Moulin Rouge.
Pris: Omkring 1.500kr pr. nat
Se hotellet her: Hotel Le Squara

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på dit valg af område og hotel. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig – se hvordan under ”kontakt” øverst på siden. Go’ ferie!

Tilmeld dig til mit nyhedsbrev

Få gode råd og tips og tricks, som jeg ikke deler på hjemmesiden

Success! Now check your email to confirm your subscription.

There was an error submitting your subscription. Please try again.

Powered by ConvertKit

« Restauranter i New York
Hotel i New York »

Storbyinfo.dk

Martin logo På Storbyinfo.dk prøver jeg at hjælpe dig til at få en både bedre og billigere storbyferie - læs mere om Storbyinfo.dk her
  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Pinterest
  • Twitter

De bedste seværdigheder i Paris

Eiffeltårnet
Disneyland Paris
Versailles Slottet
Louvre Museum
d'Orsay Museum
Pompidou Centret
Notre Dame

Hvor skal man bo i Paris?

Hvor skal man bo i Paris? Leder du efter det bedste sted at bo i Paris? Her kan læse om de tre bedste områder - og de tre områder du skal undgå. Her skal du bo i Paris

De bedste seværdigheder i Paris

De bedste seværdigheder i Paris Eiffeltårnet, Versailles slottet, d'Orsay og Pompidou. Paris kan tilbyde nogle af de bedste seværdigheder i verden og du bør ikke gå glip af nogen af dem. Læs mere om de bedste seværdigheder i Paris

Paris Pass

Paris Pass Spar penge på de bedste seværdigheder i Paris og hop køen over. Du får adgang til Louvre, Versailles slottet, Pompidou centret og meget mere. Du får også gratis offentlig transport og adgang til over 60 seværdigheder i alt. Spar tid og penge med Paris Pass .

Disneyland Paris

Disneyland Paris Et besøg i Disneyland Paris er en kæmpe oplevelse for både små og store. Det kan dog være svært at få et overblik over, hvad det reelt koster, hvad man bør se, og hvor mange dage man skal tage afsted. Derfor har jeg lavet en stor guide til Disneyland Paris, hvor jeg forsøger at hjælpe med at besvare alle de spørgsmål der optræder, når man skal planlægge en tur til Disneyland. Læs den store guide om Disneyland Paris.

Kontakt

Jeg arbejder på, at gøre din ferie både bedre og billigere ved at give dig præcise rejseopskrifter og nyttig information til din ferie Læs mere…

  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Pinterest
  • Twitter

Warning: Use of undefined constant Storbyinfo - assumed 'Storbyinfo' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/storbyinfo.dk/public_html/wp-content/themes/foodiepro/functions.php on line 215

Storbyinfo