Kort over Battery Park, New York
Battery Park City ligger ud til Hudson. Battery Park City, som den ser ud i dag, er kunstigt anlagt med
jord fra opførelsen af World Trade Center og andre store byggerier. Battery Park City var i 1800- og 1900-tallet
kendt som det græske kvarter, og her lå St. Nicholas Græsk-ortodoks kirke, men kirken blev ødelagt i 2001 under
terrorangrebene. Området var en vigtig del af havnen i Down Town indtil 1950'erne, men fik lov til at forfalde,
da flyindustrien for alvor slog igennem. Derfor kom ideen med at fylde havnen op med jord fra udgavningerne fra
store byggeprojekter. Området er ledet af en offentlig velgørenhedsorganisation, hvor overskuddet fra området
skal gå til projekter i Harlem og the Bronx.
Battery Park City i dag
I dag er Battery Park City en blanding af kontorer, boliger og butikker. Her ligger bl.a. World Financial Center,
som er et komplex, hvor virksomheder som American Express, Dow Jones & Company, Merril Lynch og Deloitte & Touche
har kontorer. I de nederste etager ligger et butikscenter, hvor centrum er The Winter Garden, en gårdhave i stål og glas.
Uden for The Winter Garden ligger en yatch-havn kaldt North Cove.
9/11 2001
I 2001 blev området hårdt ramt af terrorangrebene. 2/3 af områdets beboere flygtede, og mange bygninger blev enten
fuldstændingt ødelagt eller skadet. I dag er skaderne udbedret og nye projekter, som opførelsen af Goldman Sachs
hovedkontor, er i gang.
Battery Park
Syd for Battery Park City ligger Battery Park, helt på sydspidsen af Manhatten. Herfra afgår færger til Frihedsgudinden
og Ellis Island. Parken har fået sit navn efter artilleriet, der var opstillet af både hollænderne og englænderne for
at beskytte havnen. I den nordlige del af parken ligger Pier A og i den anden ende ligger Battery Gardens restaurant. I
Parken ligger kan man også se monumentet efter Castle Clinton. Da Fortet blev bygget lå det på en lille ø, men da man
lavede Battery Park blev øen omsluttet af land. I dag er der en lille udstilling, og så er det her, at man skal købe
billetter til færgen der sejler til Frihedsgudinden og Ellis Island.
Det er også i Battery Park, at hovedkontoret for "Men in Black" ligger i filmene af samme navn.