New York

Værd at vide







New Yorks subway

Når man første gang træder ned i subwayens mørke, mødes man af et inferno af larm, fortravlede mennesker og skidt. Men når man først har tilbragt et par dage i tunellerne, kunne man ikke forestille sig et New York uden. Det er en seværdighed i sig selv at opleve New Yorks subway og alle dens mennesker. Her er tiggere, politibetjente, forretningsfolk og performere og så kan man ikke komme hurtigere rundt i New York. Togene kører kun nord-syd på Manhatten, så hvis man skal på tværs af Manhatten bliver man nød til at skifte til et af de tværgående tog omkring 50th-60th street, eller køre længere syd på. Derfor kommer man hurtigst frem, hvis man også en gang i mellem går til de rigtige stationer. På denne måde ser man også mere af byen, dele som man normalt ikke ville have set. Subwayen kan virke uoverskuelig, men efter et par dage føler man sig nærmest hjemme.
Se også kort i bedre kvalitet: Subway kort - kræver acrobat reader
klik for større kort

"Per-Per-Ride" Metrocard

Prisen for en tur med New Yorks subway koster 2$. Hvis man køber et "Per-per-Ride" Metrocard får man 2$ ekstra for hver 10$ man fylder på, hvilket giver en pris på 1,67$ pr. tur. Op til 4 mennesker kan køre på det samme "Per-Per-Ride" Metrocard, hvor den forreste blot kører kortet igennem 4 gange.
Man kan ofte købe Metrocards på ebay, da de ikke udløber. Vær dog på vagt, da kortene kan være stjålet!.

"Unlimited-Use" Metrocard

Her betaler man én pris, og man kan så bruge kortet så mange gange man vil i en specificeret periode, hvor de mest populære er 7 dage eller 30dage. Den eneste begrænsning er, at kortet kun kan bruges en gang hvert 18 minut på den samme station. De vil sige, at rejser man flere sammen, så skal man alle have en "Unlimited-Use" Metrocard.
Priser for "Unlimited-Use" Metrocards:
1-Day-Fun Pass: 7$
7-Day" Metrocard: 24$
30-Day" Metrocard: 76$
7-Day-Express Bus Plus Metrocard: 41$
JFK-AirTrain 30-day Unlimited Ride Metrocard: 40$
JFK-AirTrain 10-Trip Metrocard: 25$

Unlimited-Use Metrocards kan også købes brugt, da nogle kun skal bruge dem i fx 3 uger. Man kan købe dem gennem bl.a. Craiglist Dog skal man være påpasselig med sådanne køb, da kortene kan være stjålet. Overfør heller aldrig pengene, men mød i stedet personerne på en station med mange mennesker, hvor du føler dig sikker

Sikkerhed

New Yorks subway virker beskidt og til tider utryg. Men sikkerheden er øget kraftigt, og det betragtes som sikkert at bruge New Yorks subway. Om aftenen anbefales det at vente på særlige afsnit af perronen, hvor der er ekstra opsyn. Derudover skal man være på vagt overfor taske- og tricktyve. Man skal dog stadig være påpasselig, især hvis man kører ind i Harlem eller Bronx.

Tabt eller stjålet

Man kan få refunderet pengene, hvis man taber eller får stjålet sit Metrocard. Dette gælder dog KUN for 30-day Metrocards med en værdi på over 70$

Købe Metrocard

Man kan købe Metrocards på alle subway-stationer, både i maskine og ved en bås. Metrocards kan også købes i butikker der skilter med Metrocards. Metrocards sælges ikke i busser!.

Købe eller sælge "swipes"

Når man går ned på en station står der ofte mennesker, der er villige til at sælge dig et "swipe" for en billig pris. Dette er ulovligt! Det er ofte personer, som køber et Unlimited-Use Metrocard, der så står hele dagen og sælger swipes. Det er heller ikke lovligt at give et "swipe" til fx en hjemløs på vej ud af en station, dette er også ulovligt.


Flybilletter

Citypass

Citypass, New York - spar penge på de største seværdigheder
Et New York Citypass giver adgang til nogle af de største seværdigheder i New York til næsten halv pris. Et Citypass giver adgang til bl.a. Frihedsgudinden , Empire State Building og Guggenheim. Desuden kan man hoppe over køen de fleste steder, og billetterne kan printes hjemmefra.

Indrejseregler til USA

Fra d. 12 januar skal alle indrejsene til USA have indrejsetilladelse via Visa Waiver.