Eiffeltårnet
Eiffeltårnet (Tour Eiffel på fransk) er Paris' varetegn og et besøg til Paris er ikke komplet uden en tur op i tårnet. Eiffeltårnet blev bygget til Verdensudstillingen i Paris i 1889 af Gustave Eiffel og var med sine 321m verdens højeste bygning. Eiffeltårnet skulle kun have stået i 20 år, men tårnet fik lov til at stå og Eiffeltårnet bliver hvert år besøgt af over 5,5 millioner mennesker. De kan vælge at tage de 1665 trin eller en mere afslappende elevator til toppen. Eiffeltårnet var en af de første bygninger, hvor der blev taget hensyn til vindpåvirkningen og det betyder, at tårnet ikke svinger mere end 12cm i stærk blæst. Eiffeltårnet består af ca. 7.000 tons stål og det tog 300 stålarbejdere over to at bygge det. Hvert syvende år bliver tårnet malet med 60 tons maling.
Transport
Der er mange måder at komme til Eiffeltårnet på. Den nærmeste togstation (RER) er "Champs-de-Mars - Tour-Eiffel" med linie C. De nærmeste metrostationer er Trocadéro (9), Bir-Hakeim (6) eller Ecole Militare (8).
Små tips
Der er mange mennesker, som gerne vil en tur op i Eiffeltårnet og i højsæsonen skal du afsætte mindst tre timer, fra du tager plads i køen, til du er tilbage nede på jorden. Det kan anbefales at tage turen i klart vejr, da udsigten fra toppen er en stor del af turen. Vær opmærksom på, de mange turister tiltrækker gadehandlere, som kan være en smule påtrægende. Der bliver dog også solgt vand, hvilket kan være nødvendigt efter mange timer i solen - det bedste vil dog være at huske noget vand hjemmefra.
Når du kommer til Eiffeltårnet, så snyd dig ikke for et kig op gennem tårnet. Eiffeltårnet det eneste berømte bygningsværk i verden, som du kan gå ind under og kigge op på nedefra og synet er fantastisk.
Sikkerheden i tårnet er helt i top, så det er intet problem at have børn med op på øverste etage. På øverste etage er der nogle kikkerter, hvorfor det kan anbefales at have nogle småmønter med.
Billetter og åbningstider
Billetter til Eiffeltårnet kan enten købes på stedet, hvor man ofte står i kø, ellers også kan man som noget helt nyt købe billeterne online og printe dem hjemmefra. Dog skal man vide både hvilken dag og hvilket tidspunkt man ønsker at besøge tårnet på. Se mere på
den officielle hjemmeside for Eiffeltårnet.
Priserne er som følger:
Elevator til 2. sal: Voksne €8.00, unge(12-24): €6.40, børn(4-11) €4.00 €
Elevator til toppen Voksne €13.00, unge(12-24): €9.90, børn(4-11) €7.50 €
Trapper til 2. sal Voksne €4.50, unge(12-24): €3.50, børn(4-11) €3.00 €
Børn under 4 år er gratis i følge med en betalende voksen.
Eiffeltårnet har åbent hver dag året rundt:
Fra 1. januar-12. juni: Elevator: kl. 9:30-23.45. Sidste elevator kører kl. 23.00 (kl. 22.30 for øveste etage). Trapper: kl. 9.30-18.30, hvor de sidste bliver lukket ind kl. 18
Fra 13. juni-31. august: Elevator: kl. 9:30-00.45. Sidste elevator kører kl. 24.00 (kl. 23.00 for øveste etage). Trapper: kl. 9.30-00.45, hvor de sidste bliver lukket ind kl. 24
Fra 1. september-31. decomber: Elevator: kl. 9:30-23.45. Sidste elevator kører kl. 23.00 (22.30 for øveste etage). Trapper: kl. 9.30-18.30, hvor de sidste bliver lukket ind kl. 18.
Tiderne kan dog ændres uden varsel og adgangen kan blive lukket midlertidigt pga. dårligt vejr eller for mange besøgende.
Vær opmærksom på, at man kun kan tage trappen til 2. sal. Ønsker man at komme helt op skal man tage elevatoren. Elvatorerne fra jorden går kun til 1. og 2. sal. Skal man helt op i toppen skal man tage en elevator på 2. sal. I højsæsonen skal man også forvente ventetid ved elevatoren til toppen.
Hvad kan man se i Eiffeltårnet?
På Jorden:
Elevatorerne og hele maskineriet der har været i brug siden 1899. En buste af Gustave Eiffel lavet af Bourdelle i 1929. Souvenir butikker hvor man kan købe små Eiffeltårn og andre souvenirs fra Paris. Der er desuden souvenirbutikker på 1. og 2. sal. En snack bar hvor drikkevarer og lette måltider kan købes. Der er også caféer på 1. og 2. sal. Billetstande som accepterer VISA og Mastercard.
1. sal :
Her er masser af plads, og man kan gå rundt og se og læse om Eiffeltårnets historie, teknologi og småtrivia. Derudover er der en rundt galleri, som giver en tour af bygninger, kvarterer og momumenter som kan ses fra Eiffeltårnet. "Follow Gus" - en tur for børn i 6-10 års alderen, der giver viden og Eiffeltårnet. En del af den gamle spiraltrappe, som gik mellem 2. sal og toppen. Gustave Eiffel brugte trapperne til at nå hans kontor på øvester trappe. Den originale hydraliske pumpe, som leverede vand til den gamle elevator mellem 2. sal og toppen. En udstilling kaldet FerOscope, som viser interaktive videoer og lysshows som tager dig med på en opdagelse rundt om de tekniske midler, der blev brugt til at bygge Eiffeltårnet. Et observatorie hvor man ved hjælp af lasere kan følge med i Eiffeltårnets svingningerne forårsaget af vind og temperatur. Her findes også en computerlavet film, som viser hvordan tårnet blev bygget. Panoramiske indikatorer, som markerer momumenter og bygninger som kan ses fra tårnet. Cineiffel: Unikke billeder af Eiffeltårnet og en totem med 8 tv-skærme, som viser billeder af Paris i mindste detaljer og Eiffeltårnets historie. En souvenirshop, hvor man kan købe postkort og små nips. En snackbar ved "Pavillon Ferrié" og restaurant "58 Tour Eiffel", hvor man kan nyde sin mad med en fantastisk udsigt. Endeligt er der Gustave Eiffels modtagelsesværelse, hvorfra der er en fantastisk udsigt.
2. sal:
Med dens 360° udsigt er det herfra du skal tage dine billeder af byen. Du kan også vælge at spise på "Le Jules Verne" restaurent eller udfordre dine nerver ved at se ned gennem det gennemsigtige gulv - der er meget langt ned. Det er også fra 2. sal, at elevatoren kører til toppen. Lige som på 1. sal er der både en souvenir butik og en snackbar.
Toppen:
Når elevatoren stopper befinder du dig 180meter over jorden og udsigten er spektakulær. Det er muligt at nyde udsigten både inde og ude. Der er opsat panoramiske indikatorer, så det lidt lettere at få styr på byen oppefra. Endeligt er der Gustave Eiffels kontor, hvor voksfigurer af Gustave Eiffel, hans datter Claire og deres berømte gæst Thomas Edison.
Eiffeltårnet kan også nydes fra jorden. Hver aften fra solnedgang til kl. 01 (kl. 02 i sommermånederne) bliver tårnet oplyst og de første 5min af hver time kan man se 20.000 pærer glitre om kap. Natbelysningen blev indført 31. december 1985 og består af 335 spots, som belyser hele tårnet. De glitrende lamper blev sat op sammen med to kraftige projektører i forbindelse med årtusindeskiftet og det siges, at projektørerne kan lyse 80km op i luften.