Storbyinfo.dk

din guide til storbyferien

  • Hjem
  • Storbyer
    • Amsterdam
    • Barcelona
    • Berlin
    • Hamborg
    • Lissabon
    • London
    • Milano
    • New York
    • Oslo
    • Paris
    • Rom
    • Budapest
    • Stockholm
  • Hvor skal man bo
  • Flybilletter
  • Om
  • Ressourcer
Hjem » Berlin » Berlinmuren, Berlin

Berlinmuren, Berlin

19. oktober 2022 af martin Leave a Comment

Berlinmuren

Foto af Tinou Bao

Berlinmuren er måske en af de mest ikoniske bygningsværker i verden – og så er den næsten forsvundet. Muren, der cirka var 43 kilometer lang og 3,6 meter høj, delte Østtyskland og Vesttyskland fra 1961 til 1989 hvor Berlin atter blev forenet.
Berlinmuren var en del af “jerntæppet” som forhindrede masseemigration fra øst til vest.

Flugten

Berlinmuren var bevogtet med en række kontrolposter og på østsiden af muren var der et stykke med “ingenmandsland”. Kombinationen gjorde flugten fra øst mod vest meget svær. På trods af de dårlige odds menes omkring 5.000 at have prøvet flugten over muren og over 500 døde i forsøget.

CheckPoint CharlieCheckpoint Charlie

Der var ni grænseovergange mellem Øst- og Vestberlin, hvor personer fra Vestberlin, Vesttyskland og andre vestlige lande kunne komme ind i Østberlin. Også udvalgte personer fra Østberlin, med de rigtige papirer, kunne komme ind i Vestberlin.

Den mest berømte grænseovergang var Checkpoint Charlie (grænseovergang “C”) og overgangen blev symbolet på opdelingen af Øst og Vest og på den kolde krig.

Grænseovergangen lå på Friedrichstrasse og det var den mest synlige af Berlinmurens grænseovergange. På det berømte skilt stod ordene: “YOU ARE NOW LEAVING THE AMERICAN SECTOR” når besøgende krydsede grænsen.

I dag er Checkpoint Charlie udstillet på de allieredes museum, men en replika kan stadig ses på stedet hvor grænsestationen lå (det er en replika af det originale vagthus fra 1961).

Berlinmurens fald

To år før Berlinmurens fald sagde Ronald Reagan de berømte ord: “Mr. Gorbatjov, tear down this wall”. Det tog fredelige masseprotester kombineret med Tjekkoslovakiske fanger blot nogle få dage at opnå netop dette d. 9 november 1989.

Faldet blev udløst af en række ikke-planlagte begivenheder, som blev startet af tilladelsen til Tjekkoslovakiske fanger og private rejsende at krydse grænsepunkterne fra Øst- til Vestberlin. Tilladelsen skulle have trådt i kraft d. 10, men på grund af manglende intern kommunikation deklarerede talsmanden for SED Politibüro beslutningen for at have øjeblikkelig effekt.

Rygterne spredtes og folk begyndte at samle sig ved de Østberlinske grænsepunkter, hvor vagterne endnu ikke var informeret om beslutningen. De forsøgte at holde masserne tilbage, men da ingen højere oppe i systemerne ville tage ansvaret for at bruge magt mod de mange tusinde mennesker åbnede vagterne endeligt grænseovergangene.

Hvor kan man se Berlinmuren?

Der er ikke meget af Berlinmuren tilbage og mange steder har Berlins vokseværk gjort den gamle linje for muren meget svær at se. Steder hvor muren er fjernet, er der dog en dobbeltrække af brosten, som viser hvor Berlinmuren stod.

Kun cirka 1,5 kilometer af muren er tilbage og ud over stykket på 1,3 kilometer der kaldes “East Side Gallery” (Muehlenstrasse, 14059 Berlin) er de resterende stykker meget små.

Det bedste sted at se rester af Berlinmuren er ved mindesmærket for Berlinmuren. Du kan se et stort stykke af muren og få en fornemmelse for ingenmandslandet. Der er også et gratis besøgscenter med historien, film, dokumenter og meget mere.

Hvordan kommer man til mindesmærket for Berlinmuren?

Adressen er: Bernauer Strasse 111/119, 13355 Berlin
Det letteste er at tage U-bahn og stå af ved stationen “Nordbahnhof Station”

Hvordan kommer man til Checkpoint Charlie?

Adressen er: Friedrichstrasse 43-45, 10117 Berlin
Det letteste er igen at tage U-bahn og du kan stå af ved Stadtmitte/Krausenstr. (U6), ved Checkpoint Charlie (U6), ved Stadtmitte/Leipziger Str. (U6), eller ved Stadtmitte (U2), (U6)

Tips og tricks

Mindesmærket for Berlinmuren er ikke så fyldt med turister og det er placeret lidt væk fra mange af de andre seværdigheder. Det er dog helt bestemt et besøg værd hvis du er blot en smule interesseret i Berlinmuren og dens historie.

Har du læst?

  • Hvor skal man bo i Berlin? Min guide til de bedste områder i Berlin og hvor jeg anbefaler, at du skal bo
  • Seværdigheder i Berlin – De bedste seværdigheder i Berlin
« Reichstag, Berlin
Kurfürstendamm, Berlin »

Storbyinfo.dk

Martin logo På Storbyinfo.dk prøver jeg at hjælpe dig til at få en både bedre og billigere storbyferie - læs mere om Storbyinfo.dk her
  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

De bedste seværdigheder i Berlin

Reichstag, Rigsdagen
Berlinmuren og Checkpoint Charlie
Holocaust Mindesmærket
Brandenburger Tor
Unter Den Linden
Kurfürstendamm

Hvor skal man bo i Berlin?

Hvor skal man bo i Berlin? Ved du ikke, hvor du skal bo i Berlin? Jeg giver dig de tre bedste områder at bo i, afhængigt af om du skal se seværdighederne, shoppe, eller blot mærke Berlins specielle stemning. Læs mere om hvor man skal bo i Berlin

De bedste seværdigheder i Berlin

De bedste seværdigheder i Berlin Berlin tilbyder et perfekt miks af seværdigheder, og der er både noget for de historieinteresserede og dem der blot vil shoppe. Læs mere om de bedste seværdigheder i Berlin

U-bahn i Berlin

U-Bahn, metro, Berlin Kom let omkring i Berlin med U-bahn, det er både let og hurtigt. Se opdateret kort over linjerne og zonerne og få information om de forskellige billettyper. Læs mere om Berlins U-bahn

Kontakt

Jeg arbejder på, at gøre din ferie både bedre og billigere ved at give dig præcise rejseopskrifter og nyttig information til din ferie Læs mere…

  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

Warning: Use of undefined constant Storbyinfo - assumed 'Storbyinfo' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/storbyinfo.dk/public_html/wp-content/themes/foodiepro/functions.php on line 215

Storbyinfo

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. OkLæs mere