Storbyinfo.dk

din guide til storbyferien

  • Hjem
  • Storbyer
    • Amsterdam
    • Barcelona
    • Berlin
    • Hamborg
    • Lissabon
    • London
    • Milano
    • New York
    • Oslo
    • Paris
    • Rom
    • Budapest
    • Stockholm
  • Hvor skal man bo
  • Flybilletter
  • Om
  • Ressourcer
Hjem » Barcelona » Casa Batlló, Barcelona

Casa Batlló, Barcelona

10. oktober 2022 af martin Leave a Comment

Casa Batllo, Barcelona

Foto af Ulf Liljankoski

Casa Batlló er en unik bygning i centrum af Barcelona designet af Antoni Gaudi og det bliver anset som et af hans mesterværker.

Casa Batlló blev bygget i 1904 og er et eksempel på modernisme taget til det ekstreme. Facaden er dekoreret med mosaik og huset er omtalt af de lokale som “Casa dels ossos” (huset af knogler) på grund af de skeletlignende balkoner og vinduer. Taget er krumt og minder om ryggen på en drage.

Indvendig kan Gaudis ideer opleves. De er legesyge, visuelt meget tiltrækkende men samtidig praktiske, og hver lille detalje har en funktion. Der er i sandhed mere til dette hus end det øjnene ser. Huset blev gennemrenoveret i 2002 og i dag kan du som besøgende tage en tour i dette unikke hus og opleve alle dets detaljer.

Historien om Casa Batlló

Casa Batlló blev købt af Battlló-familien i 1900. Bygningen lå på den eftertragtede “Passeig de Garcia” boulevard. Familien ansatte Gaudi i 1904, oprindeligt til at vælte det eksisterende hus og opføre et nyt. Gaudi overbeviste dem dog om “blot” at lave en totalrenovering indvendigt og af facaden.

Arbejdet startede i 1904 og blev færdiggjort i 1906. På samme tid blev der opført tre huse ved siden af Casa Battlló af andre kendte arkitekter. Det førte til en konkurrence-lignende situation, hvilket medførte at området blev kendt som “Manzana de la Discordia” hvilket referer til en græsk myte, hvor en konflikt over et æble med tre guder førte til en trojanske krig.

Casa Batlló var det mest ekstreme hus af de fire, og i dag er det også det mest imponerende og berømte. De andre huse er Casa Lleo Morera, Casa Amatller og Casa Mulleras.

Casa Batlló forblev i Batlló-familiens eje indtil 1954. Siden da har huset haft flere forskellige ejere og det er af flere gange blevet restaureret. I dag er huset åbent for offentligheden, og du kan gå rundt indvendigt og beundre alle de små detaljer. Der afholdes også flere forskellige arrangementer i Casa Batlló.

Casa Batllós facade

Casa Batllo facade

Foto af Eugine Wilman

Da Gaudi startede sit arbejde på bygningen havde den en kælder og fem etager. Han tilføjede flere ekstra etager, men de mest dramatiske ændringer var til facaden.

Hvis vi starter oppefra ændrede han tagets profil således at det minder om en krummende drage. Han dækkede taget med keramiske fliser således at de mindede om skæl.

Han tilføjede også et tårn med et kors. Det siges at repræsentere St. Georges lanse som har spiddet dragens ryg.

Balkonerne på de øverste etager er dekoreret med kranier og de nederste balkoner ligner at de er lavet af knogler. Dette gav huset sit øgenavn “Knoglernes Hus”.

Hvis man kigger på bygningen nedefra og op er det også tydeligt at Gaudi også tænkte funktionalitet. Vinduerne ændrer størrelse fra næsten af gå fra gulv til loft på den nederste etage til at være ret små på den øverste etage, hvilket er tilpasset den ændring der er i lysindstrømningen fra gadeniveau til toppen af bygningen.

Facaden er lavet i sandsten og dækket med fliser i forskellige størrelser, mens gelænderne til balkonerne er lavet af smedejern.

Hvad skal man se?

At gå på opdagelse i Casa Batlló er en oplevelse af en anden verden.

Den ædle etage

Stueetagen, også kaldet den ædle etage, er over 700 kvadratmeter stor og man får adgang gennem Batlló familiens private indgang. Her vil du opleve gigantiske vinduer med udsigt til gaden, det berømte svampe-ildsted, Hr. Batllós kontor og meget mere.

Der er en “undervandsfornemmelse” på etagen med buerne i loftet og de blå keramiske fliser. Du kan også se en tidlig og avanceret udgave af et ovenlysvindue. Det er en skakt der bringer sollys ned gennem hele bygningen.

Der var allerede en skakt, men Gaudi udvidede den og dækkede den med keramiske fliser i fem nuancer af blå. Fliserne er mørkest i toppen og lysest i bunden for at få en jævn fordeling af sollyset.

En anden lille, men fremsynet detalje, er, at alle vinduerne også fungerer som ventilation, da der er små træslidser under alle vinduer, som kan åbnes og lukkes.

Tagterrassen
Tagterrassen skal opleves pga. den dragelignende form. Du kan komme ud på terrassen gennem loftet, hvorfra du skal huske at studere konstruktionen af de krummende tag. Når du kommer ud på det flade tag kan du se “dragen” på nærmeste hold.

Det er også værd at bemærke endnu en detalje. Selvom Gaudi ønskede at lave et specielt hus, har han alligevel sørget for, at Casa Batllós tag runder således, at det passer med de omkringliggende bygninger.

Fakta og tal om Casa Batlló

Casa Batllo brønd

Foto af Bastian Greshakr

Vidste du at:

  • Den indre gårdhave er dekoreret med mere end 15.000 glaserede fliser?
  • Hr. Batlló købte bygningen på 43 Passeig de Gràcia for lidt under det, der svarer til 25.000kr målt i dagens værdi?
  • Der er mere end 60 buer på loftet?
  • 330 keramiske fliser i et utal af forskellige farver giver facaden dets farver og glans?
  • Der blev brugt 600 fliser til at dække taget, så det ligner skæl?
  • Gaudí personligt dirigerede håndværkerne i hvor de skulle placere de forskellige fliser til facaden – han stod nede på gaden for at have det store overblik?

Priser og billetter

Prisen (2022) for at se Casa Batlló er:

Voksne: 35EUR
Seniorer (+65): 32EUR
Unge (7-18): 29EUR
Børn (op til 12): gratis

Du kan købe billetter online på den officielle side her. Hvis du vælger at købe dem ved indgangen er priserne 4EUR højere.

Åbningstider

Casa Batlló holder åbent 365 om året.
Mandag til søndag: 9:00 til 20:15.

Der bliver dog afholdt forskellige events på Casa Batlló, og på disse dage lukker det for besøgende kl. 14:00. For en opdateret kalender besøg den officielle kalender for Casa Batlló

Hvordan kommer man til Casa Batlló?

Adressen er: Passeig de Gràcia, 43 – 08007 Barcelona Med metro: Stop ved stationen “Passeig de Gracia”, du kan tage linje L2, L3, eller L4. Læs mere om metro i Barcelona her.

Tips og tricks

Det er relativt dyrt, lige som mange attraktioner i Barcelona, at besøge Casa Batlló. Dog må du ikke snyde dig selv for som minimum at se bygningen fra gaden – det er ganske gratis.

Skulle du betale for at komme ind, hvilket kan anbefales, så giv dig rigtig god tid til at finde alle de små detaljer – du vil blive overrasket over, hvad du finder.

« La Rambla, Barcelona
Park Güell, Barcelona »

Storbyinfo.dk

Martin logo På Storbyinfo.dk prøver jeg at hjælpe dig til at få en både bedre og billigere storbyferie - læs mere om Storbyinfo.dk her
  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

De bedste seværdigheder i Barcelona

Sagrada Familia
Park Guell
Casa Battlo
La Rambla
Det magiske Springvand - Font Magica

Hvor skal man bo i Barcelona?

Hvor skal man bo i barcelona? Ved du ikke, hvor du skal bo i Barcelona? Jeg giver dig de tre bedste områder at bo i, afhængigt af om du vil bo midt i det turistede centrum, opleve og nyde Barcelonas afslappende stemning eller se alle seværdighederne. Her skal du bo i Barcelona

De bedste seværdigheder i Barcelona

De bedste seværdigheder i Barcelona Barcelona har det hele! Se ikoniske bygninger som Sagrada Familia, fantastisk arkitektur af Gaudi, mærkelige parker med udsigt over Barcelona, shop på La Rambal eller et magisk springvand. Læs mere om de bedste seværdigheder i Barcelona

Metro i Barcelona

Barcelona metro Kom rundt i Barcelona hurtigt og nemt med metroen. Metrokortet ser måske forvirrende ud, men efter nogle få dage vil du føle dig som en ekspert. Læs mere om Barcelonas metro - billetter, zoner, kort og meget mere..

Kontakt

Jeg arbejder på, at gøre din ferie både bedre og billigere ved at give dig præcise rejseopskrifter og nyttig information til din ferie Læs mere…

  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

Warning: Use of undefined constant Storbyinfo - assumed 'Storbyinfo' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/storbyinfo.dk/public_html/wp-content/themes/foodiepro/functions.php on line 215

Storbyinfo

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. OkLæs mere