Louvre museet er meget meget stort og det er verdens mest besøgte museum. Det er et af Paris’ kendetegn og huser næsten 35.000 genstande i de over 60.000 kvadratmeter store bygninger. Bygningerne blev opført af kong Filip-August 2. i 1190 som en fæstning mod vikingernes angreb.
Slottet er senere blevet udbygget og ombygget og har blandt andet mistet sine fangetårne og kældre. Dele af slottet blev allerede museum i 1794, men det var først efter en større restaurering op gennem 1980’erne, at hele slottet i 1993 blev brugt som museum. Projektet startede i 1983 og det var under restaurationsarbejdet, at de store glaspyramider (Peis Pyramide) blev bygget.
Over jorden står en stor glaspyramide, der fungerer som hovedindgang. Under jorden er den såkaldte “omvendt pyramide”, der sender lys ned til besøgscentret foran Louvre. Den omvendte pyramide slutter 1,4meter over jorden og lige under pyramiden står en lille stenpyramide, der er ca. 1meter høj.
VIGTIGT: Louvre ændrer reglerne billetter fra oktober 2019 eller november 2019. Herfra SKAL billetter bookes på forvejen.
Hvad du kan se?
Det mest kendte kunstværk på Louvre er Leonardos “Mona Lisa”, men kunstsamlingen er enorm. Man kan finde ægyptiske sarkofager, persiske og græske genstande, middelalderlige og renæssance malerier, klassiske og romantiske skulpturer fra det 19. århundrede og meget meget mere.
Museet er som nævnt enormt og mange af bygningerne er forbundet med lange passager. De forskellige dele af museet befinder sig også på forskellige planer, så vær forberedt på en strabadserende tur op ad mange trapper, hvis du skal se det hele. Det er dog muligt at holde hvil på de mange bænke og trapper, som findes rundt på hele museet.
Louvres kunstsamling er koncentreret om kunst op til midten af 1900-tallet og bliver supplere af d’Orsay som dækker fra midten af det 19. århundrede og op til starten af det 20. århundrede.
Hvis du leder efter mere morderne kunst kan du besøge museet for moderne kunst i Pompidou centret.
Vær opmærksom på, at køen til Louvre kan være meget lang, og det kan anbefales at købe billetterne på forhånd eller købe et turistpas – mere om det senere.
VIGTIGT: Fra 17. juli til midt i oktober er Mona Lisa flyttet fra sin “normale” plads til Galerie Medicis (run 801) på 2. etage i Richelieu-fløjen
Hvordan kommer du til Louvre
Louvre ligger i centrum af Paris i “1. arrondissement”. Museet ligger en smule skævt for den “historiske linie”, en 8km lang arkitektonisk linie som starter øst for Louvre og løber vest langs Champs-Élysées. Man kommer lettest til Louvre med metro – stå af ved station “Musée du Louvre Métro” eller “Louvre-Rivoli”.
Man kan også vælge at tage bussen, hvor følgende linier stopper foran pyramiden: 21, 24, 27, 39, 48, 68, 69, 72, 81, 95, samt “Paris Open” tourbusser. I bil kan man parkere i parkeringskælderen, som ligger på “avenue du Général Lemonnier”. Læs mere og metro, tog og busser i Paris her.
Billetter
Billetter til Louvre kan købes i forvejen på den officielle hjemmeside for Louvre. Billetterne skal sendes og kan ikke printes hjemmefra. Vær også opmærksom på, at der også kommer et gebyr på bestillingen.
VIGTIGT: Louvre ændrer reglerne fra oktober 2019 eller november 2019. Herfra SKAL billetter bookes på forvejen.
Priser:
- Billetter til den permanente kollektion: Heldagsadgang (undtaget Hall Napoléon): €15 (€17 hvis du booker online)
- Billeter til Hall Napoléon: €13
- Kombinationsbilleter til alle udstilling på Louvre og Musée Eugène Delacroix: €16
Der er gratis adgang den første lørdag i hver måned mellem 18:00 og 21:45. Husk, hvis du ikke betaler med dine penge, betaler du med din tid. Altså, du skal regne med mange mennesker. Den gratis gælder ikke for Hall Napoléon.
Du kan komme gratis ind, hvis du er under 18, eller mellem 18-25 og bor i EU, Island, Norge eller Lichtenstein.
En billigere måde, hvis du planlægger at se et par seværdigheder ud over Louvre, er et Paris Pass, hvor adgangen til Louvre er inkluderet – du kan læse mere Paris Pass her.
Åbningstider
Den permanente kollektion: Mandag, torsdag, lørdag og søndag: kl. 9-18. Onsdag og fredag: kl. 9-22. Tirsdag, d. 25 december, 1. januar, 1. maj og 15. august: lukket. Gratis: Den første søndag i hver måned samt d. 14. juli er adgangen gratis (vær opmærksom på, at du “betaler” ved at skulle udholde en del mere besøgende end normalt) .
Hall Napoléon (ikke permanente udstillinger): Mandag, torsdag og søndag: kl. 9-18. Lørdag: kl. 9-20. Onsdag og fredag: kl. 9-22. Tirsdag, d. 25 december, 1. januar, 1. maj og 15. august: lukket. Gratis: Den første søndag i hver måned samt d. 14. juli er adgangen gratis.
Tips og tricks
Blot en lille advarsel: Maleriet af Mona Lisa er virkelig lille og du kan ende med at stå i en ret lang kø for at se hende – nu ved du det, så bliv ikke skuffet.
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev
Få gode råd og tips og tricks, som jeg ikke deler på hjemmesiden