Rockefeller Center er et kompleks bestående af 19 bygninger mellem 48th St. og 51th St og 5th og 7th Avenue. Det er verdens største privatejede kompleks i verden og et internationalt symbol på kapitalisme og moderne arkitektur.
Rockefeller centrets historie
Rockefeller Center blev bygget af John D. Rockefeller, verdens rigeste mand på det tidspunkt, fra 1930-1939. Det oprindelige projekt bestod “kun” af 14 bygninger, men det var stadig det største private byggeprojekt nogensinde. Bygninger blev opført i Art Deco stil.
Senere kom de sidste fem bygninger til i 1960’erne og 1970’erne. I dag har over 1.000 virksomheder lejet sig ind og over 65.000 mennesker har sin daglige gang i Rockefeller Center.
Blandt de mest kendte bygninger er Radio Music City Hall og GE Building. Radio City Music Hall er verdens største biografteater med 6.000 siddepladser. Der blev ikke sparet på noget, da det blev opført, og i teatret finder man bl.a. verdens største lysekrone, verdens største orgel, samt et elevatorsystem så avanceret, at den amerikanske flåde kopierer hydraulikken til hangarskibene under 2. Verdenskrig.
Teatret kaldes “the Showplace of the Nation” og var på et tidspunkt det førende turistmål i New York. Her dancer The Rockettes stadig og Radio City Music Hall har været vært for the Daytime Emmy Awards, Tony Awards og MTV Video Music Awards. Til jul er her Radio City Christmas Spectacular, en tradition siden 1933.
GE bygningen
The GE Building er med sine 70 etager midtpunktet for Rockefeller Center. Det var her, at det berømte fotografi af spisende byggearbejder siddende uden sikkerhedsnet blev taget i 1932. På 65. etage finder man den berømte Rainbow Room Club restaurant. Bygget til eliten i 1934, hvor de kunne mødes over en cocktail, spise fantastisk mad og dance på et roterende gulv til et live band.
I 1974 blev The Rainbow Room restaureret og udvidet og kaldes i dag “det mest perfekte rum i New York”. Her er et af de mest fantastiske syn ud over byen. Selvom pengene ikke rækker til at spise her, så kan man blot nyde en cocktail og udsigten.
Blandt mange andre har Christies, verdens største auktionshus og NBC har hovedkontor i the GE Buildind. NBC har de fleste af deres studier her, bl.a. Studie 8H, hvor Saturday Night Live bliver optaget. Følg også med i den direkte udsendelse af The Today Show fra kl. 7-9 hver morgen, mandag-fredag, på hjørnet af Rockefeller Plaza of 49th St. NBC tilbyder gratis rundture hverdage fra 9.30-16.30.
Top of the Rock
På Toppen af The GE Building finder man observationsdækket “Top of The Rock” med en 360 graders panoramaudsyn over byen. Billetter kan købes for: (Priser 2022)
- Voksne: 40$
- Børn (6-12): 34$
- Seniorer: 38$
Mellem 49th St. og 50th St. på 5th Avenue løber The Channel Gardens med rislende vand og blomsterdekorationer. En smal passage fører ned til Lower Plaza, hvor der om sommeren er café, mens der om vinteren er skøjtebane. Det er også her, at byens største juletræ bliver rejst i december.
Se også…
Museum of Modern Art blev oprettet af John D. Rockefellers kone Abby Aldrich Rockefeller og derfor har der altid været et samarbejde med Rockefeller Center og MoMA.