Rom er fuld af seværdigheder i absolut verdensklasse. I byen finder du mange bygninger fra det Antikke Rom, så som Colosseum og Pantheon. Du kan også besøge Peterskirken i Vatikanet, nyde en rolig gåtur i Roms centrum eller tage en slapper på Den Spanske Trappe. Sidst men ikke mindst skal du kaste en mønt i Trevi Fontænen, som sikrer at du vender tilbage til Rom.
Nedenfor finder du de bedste seværdigheder i Rom – og du må ikke gå glip af nogen af dem. Læs om, hvad du skal se, hvordan du kommer rundt i byen og små tips og tricks.
Colosseum
Colosseum i Rom er en af de mest ikoniske bygninger i verden, og det er den mest besøgte turistattraktion i Rom. Du kan ikke undgå at mærke historiens voldsomme vingesus, når du står nede midt i arenaen og kigger op mod “publikum” – du må ikke gå glip af Colosseum! Læs mere om Colosseum, hvad du skal se og hvordan du kommer frem.
Pantheon
Pantheon i Rom er en af de bedst bevarende bygninger fra det Antikke Rom, og dets kuppel er stadig i dag en af verdens største. Oprindeligt var det et tempel for de romerske guder, mens det i dag er en kirke. Læs mere om Pantheon og hvad du skal se.
Peterskirken
Peterskirken der ligger i Vatikanet er verdens største kirke og ofte centrum for pavens gudstjenester. Peterskirken skal ses, og du har ikke rigtig været i Rom, før du har oplevet kirken både ude og inde. Læs mere om Peterskirken, dress code, og hvad man skal se.
Trevi Fontænen
Trevi Fontænen er måske det smukkeste springvand i Rom og verdens største barok springvand. Turisterne flokkes om Trevi Fontænen for at få det perfekte billede og for at kaste mønten, der efter sigende skulle sikre deres tilbagevenden til Rom. Læs mere om, hvordan man kommer til Trevi Fontænen og hvordan mønten skal kastes.
Den Spanske Trappe
Den Spanske Trappe er den bredeste trappe i verden og også en af de smukkeste. Trappen er som en magnet på turister og et mødested for lokale. Nyd et øjeblik på trapperne og hvil benene en smule. Læs mere om, hvordan du kommer til Den Spanske Trappe samt hvordan du undgår de mest overfyldte tidspunkter.
Har du læst?
- Hvor skal man bo i Rom – min store guide til, hvilke områder du skal vælge og hvilke du skal undgå.
- Metro og busser i Rom – læs alt om billetter og billettyper, priser, se rutekort og meget mere.
- Roms bydele – læs alt om bydelene og bliv klogere på Rom.