For at finde det nyeste inden for moden, så skal du bevæge dig væk fra 5th Avenue og Madison og i stedet søge til SoHo, Meatpacking District, NoLita, Greenwich Village eller East Village.
Her blomstrer kreativiteten, og huslejen er en smule lavere. Det giver plads til nye og talentfulde designere, der side om side med mere etablerede navne, sælger det mest trendy tøj i New York
SoHo
Selv den mest ihærdige shopper ville ikke kunne få set eller prøvet det hele i SoHo. Selvom SoHo mest er kendt for sine gallerier, så er her mange vigtige designere som Etsey Johnson (138 Wooster St.), Cynthia Rowley (112 Wooster), Marc Jacobs (163 Mercer) og Anna Sui (113 Greene St.). I weekenden bliver gaderne fyldt med newyorkere der søger det sidste nye.
Ud over designerne finder man også butikker som Banana Republic (528 Broadway), American Eagle (575 Broadway) og Bloomingdales SoHo (504 Broadway, ikke at forveksle med “den rigtige” Bloomingdales der ligger lige syd for Central park).
Hvis man søger designertøj til billigere penge, så skal man ikke misse Daffy’s. Der er syv Daffy’s butikker i New York, inkl. en på 462 Broadway. Ellers kan man også tage til Barneys Co-op (116 Wooster Street), der har mange up-and-coming designere.
Marc Jacobs butik på 163 Mercer Street er en garage, hvor hans stilfulde tøj står i skarp kontrast til den rå garage.
Anna Suis butik er noget specielt. Væggene er fyldt med farverige mønstre, der passer godt til hendes farvestrålende tøj. Butikken ligger på 113 Greene Street.
I What comes around goes around hænger tøjet opdelt i farver, hvorfor billigt og dyrt bliver blandet. Butikken har lånt tøj til The Devils Wears Prada og Sex and the City, så der burde være noget for de fleste, men det er langt fra gratis. Butikken ligger på 351 West Broadway.
So Good Jewelry har halskæder, armbånd og øreringe i lange baner. Der er glittersmykker fra $5, så her kan de fleste være med. Du finder butikken på 496 Broadway.
Meatpacking District
Meatpacking District er det måske hippeste kvarter i New York. Det bliver betragtet som det mest eksklusive kvarter og her er luksus overalt. Stella McCartnys butik på 429 West 14th Street har hele hendes kollektion og indretningen er meget speciel med tynde rør hængende fra loftet.
Elsker du jeans, så er Earnest Sewn stedet. Her er masser af jeans og på få timer kan du få dine udvalgte jeans customized med fx 24 karats guld. Butikken ligger på 821 Washington Street.
Skal det være luksus, så skal du shoppe i Alexander McQueen. Her er priserne ikke for almindelige mennesker. Kjolerne koster fra 30.000 kr. og solbrillerne starter ved 2.300 kr. Butikken ligger på 417 West 14th Street og ligner en hvid hule.
Leder du efter sko, så skal du se Christian Louboutins butik, hvor nogle af verdens mest berømte sko bliver solgt, alle med den kendte røde sål. Du finder butikken på 59 Horatio Street.
Diane von Furstenberg sælger kjoler til både hverdag og fest. I den over 200 kvadratmeter store butik er der pink sofaer og spejle i loftet, og der sælges også bluser og badetøj. Butikken på 440 West 14th Street.
Jeffrey køber ind blandt alle de kendte designere. Så her kan du finde et stort udvalg af sko, tasker og tøj fra Prada, Miu Miu, Jimmy Choo, Balenciaga og Lanvin. Butikken ligger på 449 West 14th Street.
Et stort udvalg af lingeri kan findes hos Catriona MacKechnie. Her kan du finde yndigt og specielt undertøj. Priserne er relativt høje, men så kan du også finde noget der ikke findes mange andre steder. Find butikken på 400 West 14th Street.
NoLita
Hvis du tør prøve tøj, efter at du har stoppet dig med italienske specialiteter i Little Italy, så gå nordpå af Mulburry Street til NoLita. Her finder du modebutikker overalt og færre mennesker end i SoHo. NoLita er præget af mindre butikker og her har mange amerikanske designere slået sig ned.
Mayle på 242 Elizabeth Street har meget feminint tøj. Butikkens facade er ikke særlig prangende og det kan tage lidt tid for besøgende at opdage, at de er gået ind i en af de hotteste butikker i New York. Tøjet fås kun i få størrelser.
Henry Lehrs butik på 9 Prince Street er fyldt med jeans. Hans lille butik har nogle af de hotteste jeans fra Earnest Sewn, J brand og Goldsign direkte fra modemagasinerne. Ude foran hænger noget af det lidt billigere tøj.
Tracy Feith er tidligere surfer og den samme daredevil attitude som kræves for at ride på bølgerne bringer hun til moden. Butikken ligger på 209 Mulberry Street og her finder du tøj til både hverdag og fest.
Resurrection sælger “genopstandne” luksusvarer fra Gucci og Chanel. Oftest sælges tingene en smule billigere. Butikken fører også egen kollektion og den ligger på 217 Mott Street.
Greenwich Village
At shoppe i Greenwich Village er en unik oplevelse. Fra de mange skobutikker på 8th Street til de mange one-of-a-kind modebutikker – her kan du finde det hele.
Stiletto Shoes ligger på 59 West 8th Street og her finder du både fine damesko til sexede højhælede sko.
Banana Republic på 552 Broadway er mere afslappet tøj end i mange af modebutikkerne. Her kan du finde jeans, bluser og jakker til rimelige priser.
Marc by Marc Jacobs i Greenwich Village er et besøg vejr. Her hænger tøjet tæt, men hvis du leder grundigt, så kan du finde alle perlerne. Butikken ligger på 403 Bleecker Street.
The Stella Dallas Look er en vintagebutik med tøj fra 1930’erne, 1950’erne og1960’erne. Butikken er inddelt efter stil, og kjolerne kan fås fra ca. 500 kr.
East Village
I East Village kan du gøre nogle virkelig fund i de mange vintagebutikker. Her er prisniveauet lidt lavere og almindelige mennesker kan være med. Gå fx i Tokio 7 på 64 East 7th Street hvor man kan finde Prada, Gucci, D&G og Mui Mui til priser der ofte er under 50%. Udnævnt til det bedste shoppingtilbud i East Village 2006.
Famous Friends NYC på 616 E 9th Street har jeans fra Levi’s Red Tab, Borne, Acme og Evil Genius.
Jillery på 88 East 10th Street har øreringe, armbånd, og brocher til fornuftige priser
I Screaming Mimis kan du i den store butik finde tøj fra 1950’erne til 1980’erne. Her er tøj for enhver smag, kjoler, sko, smykker og solbriller. Butikken ligger på 382 Lafayette Street.