Storbyinfo.dk

din guide til storbyferien

  • Hjem
  • Storbyer
    • Amsterdam
    • Barcelona
    • Berlin
    • Hamborg
    • Lissabon
    • London
    • Milano
    • New York
    • Oslo
    • Paris
    • Rom
    • Budapest
    • Stockholm
  • Hvor skal man bo
  • Flybilletter
  • Om
  • Ressourcer
Hjem » Paris » Versailles slottet, Paris

Versailles slottet, Paris

28. september 2022 af martin 2 Comments

Versailles, Paris

Foto af Guillaume Maciel

Versailles slottet ligger ca. 20km uden for Paris, men det er bestemt et besøg værd. Det har de sidste 30år været på UNESCO world Heritage liste og slottet står som et af mest overdådige og smukke slotte i verden.

Historien

Versailles blev opført fra 1661-1682 af Louis XIV, bedre kendt som solkongen, i raseri over, at at han ikke længere havde det største, mest pompøse slot i Frankrig. Denne position havde slottet Vaux-le-Vicomte overtaget, bygget af Frankrigs daværende finansminister.

Derfor investerede Louis XIV alt i Versailles slottet og resultatet blev et fantastisk bygningsværk omgivet af en lige så fantastisk have – men det satte også den første spire til den Franske Revolution og monarkiets undergang.
Tre konger boede på Versailles indtil den Franske Revolution i 1789 og i 1837 blev det gjort til et museum for fransk historie.

Slottet

På grunden, hvor Versailles slottet ligger i dag, lå tidligere en jagthytte opført af Louis XIII. Her havde Louis XIV tilbragt meget af sin tid, hvorfor netop Versailles lå hans hjerte nær. Derfor blev slottet opført her, selvom grunden ikke egnede sig til det store byggeri.
Der blev ikke sparet på hverken bygninger eller indretning, og der findes mange smukke rum i de over 18.000 kvadratmeter.

SpejlsalenVersailles, spejlsalen, Paris
Det mest imponerende rum er Spejlsalen med de store vinduer ud mod haven og det er i dag et af de flotteste slotslokaler i verden. Med sine 75m i længden og 10m i bredden er det slottet største sal og det er overdådigt udsmykket.

Det var også her, at Versailles kontrakten blev underskrevet efter 1. Verdenskrig – kontrakten som af tyskerne blev kaldt en 20 års våbenhvile på grund af de mange restriktioner de blev pålagt.

Modtagelsesværelserne
Spejlsalen var sammen med Salon d’Hercule og Grand Appartement modtagelsesværelserne, og disse modtager nu turister i tusindvis. Når du står i køen så husk at kigge på op mod loftet. I Salon d’Hercule har et over 300 kvadratmeter stort loftsmaleri, hvorfra det har sit navn og loftet i Spejlsalen afbillederne Louis XIVs sejre.

Haven

Haven omkring Versailles er lige så imponerende som slottet selv. Foran slottet mod vest ligger Parterre haven, som er opdelt i flere små haver.

Efter Parterre haven mod vest krydser to store kanaler hinanden og nord for disse ligger Trianon haven. Haven er utrolig stor, både Parterre haven og Trianon haven dækker cirka 1 kvadratkilometer og den største af de to kanaler er næsten 2km lang.Versailles, haven, Paris

Den berømte Neptun fontæne ligger tæt ved Versailles og til højre hvis man kigger fra Versailles mod kanalerne. Det er muligt at hoppe på et tog, som kører rundt til havens seværdigheder eller leje en cykel og tage en tur på egen hånd.

Trianon haven har sit navn fra de to mindre slotte, som hhv. Louis XIV og Louis XV fik bygget. Louis XIV ville have et sted, hvor han kunne være sammen med sine elskerinder, mens Louis XV ønskede fred for virakken på Versailles.
I Trianon haven findes også en lille bondeby som Marie-Antoinette fik opført, for at leve et enklere liv langt fra slottets regler.

Hvordan kommer man til Versailles slottet

Versailles ligger ca. 20km sydvest for Paris og slottet nås lettest ved at tage RER C. For at komme til Versailles slottet så husk at købe en “Paris – Versailles Rive Gauche” billet (1-4 zoner) (T+ billetter kan ikke bruges). Læs mere om RER tog fra Paris her.

Et lille tip: når du alligevel er i Versailles kan det også anbefales at ose lidt i den gamle by.

Priser (2022)

  • Billetter til slottet, haven, de to Trianon slotte og Marie-Antionette bygningerne: €21,50 (gratis for europæere under 26)
  • Billetter kun til slottet: €19,50
  • Billetter til de to Trianon slotte og Marie-Antionette bygningerne: €12

Du kan også vælge et Paris Pas i stedet for, hvor adgangen til Versailles slottet er inkluderet (blandt mange andre seæværdigheder). Læs hvad der er inkluderet i et Paris Pass og hvad det koster her.

Åbningstider

Høj sæson (1. april til 31. oktober):
Slottet: Hver dag undtaget mandag (9:00 til 18:30)
Trianon slottet og Marie-Antoinettes bygninger: 12:00 to 18:30
Haven: Hver dag fra 8:00 til 20:00

P.gr.a mange besøgende anbefales det at booke et timeslot før besøg på slottet.

Lav sæson (1. november til 31. marts):
Slottet: Hver dag undtaget mandag (9:00 til 17:30)
Trianon slottet og Marie-Antoinettes bygninger: 12:00 til 17:30
Haven:Hver dag fra 8:00 til 18:00

Tips og tricks

Versailles er storslået, imponerende og overdådigt. Det er derfor et yndet turistmål og turisterne strømmer til Versailles i tusindvis. Det kan derfor være en god ide at købe billetterne på forhånd. Det er dog endnu lettere, hvis du køber et Paris Pass, da du kan springe køen over – det kan stærkt anbefales!.

« London Pass – spar tid og penge!
Brooklyn Bridge »

Storbyinfo.dk

Martin logo På Storbyinfo.dk prøver jeg at hjælpe dig til at få en både bedre og billigere storbyferie - læs mere om Storbyinfo.dk her
  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

De bedste seværdigheder i Paris

Eiffeltårnet
Disneyland Paris
Versailles Slottet
Louvre Museum
d'Orsay Museum
Pompidou Centret
Notre Dame

Hvor skal man bo i Paris?

Hvor skal man bo i Paris? Leder du efter det bedste sted at bo i Paris? Her kan læse om de tre bedste områder - og de tre områder du skal undgå. Her skal du bo i Paris

De bedste seværdigheder i Paris

De bedste seværdigheder i Paris Eiffeltårnet, Versailles slottet, d'Orsay og Pompidou. Paris kan tilbyde nogle af de bedste seværdigheder i verden og du bør ikke gå glip af nogen af dem. Læs mere om de bedste seværdigheder i Paris

Paris Pass

Paris Pass Spar penge på de bedste seværdigheder i Paris og hop køen over. Du får adgang til Louvre, Versailles slottet, Pompidou centret og meget mere. Du får også gratis offentlig transport og adgang til over 60 seværdigheder i alt. Spar tid og penge med Paris Pass .

Disneyland Paris

Disneyland Paris Et besøg i Disneyland Paris er en kæmpe oplevelse for både små og store. Det kan dog være svært at få et overblik over, hvad det reelt koster, hvad man bør se, og hvor mange dage man skal tage afsted. Derfor har jeg lavet en stor guide til Disneyland Paris, hvor jeg forsøger at hjælpe med at besvare alle de spørgsmål der optræder, når man skal planlægge en tur til Disneyland. Læs den store guide om Disneyland Paris.

Kontakt

Jeg arbejder på, at gøre din ferie både bedre og billigere ved at give dig præcise rejseopskrifter og nyttig information til din ferie Læs mere…

  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

Warning: Use of undefined constant Storbyinfo - assumed 'Storbyinfo' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/storbyinfo.dk/public_html/wp-content/themes/foodiepro/functions.php on line 215

Storbyinfo

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. OkLæs mere