Storbyinfo.dk

din guide til storbyferien

  • Hjem
  • Storbyer
    • Amsterdam
    • Barcelona
    • Berlin
    • Hamborg
    • Lissabon
    • London
    • Milano
    • New York
    • Oslo
    • Paris
    • Rom
    • Budapest
    • Stockholm
  • Hvor skal man bo
  • Flybilletter
  • Om
  • Ressourcer
Hjem » London » London Eye

London Eye

7. september 2022 af martin 2 Comments

Foto af Aitor Escauriaza

Foto af Aitor Escauriaza

London Eye er et gigantisk pariserhjul eller observationshjul og er med sine 135 meter Europas højeste og verdens tredje højeste pariserhjul. Det er også den mest besøgte betalte seværdighed i London med over 3,5 millioner besøgende.

London Eye ligger lige midt i centrum af London på Thames sydlige bred. London Eye åbnede i år 2000 og var oprindelig kendt som “Millenium Whell”. I dag er det officielle navn “EDF Energy London Eye” da EDF er blevet sponsor.

Turen

London Eye har 32 kapsler som er sat fast uden på selve hjulet. Hver kapsel kan klare op til 25 mennesker og det er muligt at gå rundt inde i kapslen under turen. Hjulpet stopper ikke når man skal af og på, da det kører så langsomt at passagerer kan nå at forlade og stå på mens hjulet drejer.

En tur i London Eye tager omkring 30 minutter og du får en unik udsigt ud over London. På toppen er det Londons næsthøjeste udsigtspunkt (kun slået af “The Shard”) og udsigten er ikke til at slå.

Fra din kapsel kan se du se berømte kendetegn som Big Ben og House of Parliament, St. Paul’s katedral, Buckingham Palace og Westminster Abbey. Hvis vejret er klart kan du se op til 40 kilometer.

Hvordan kommer man til London Eye?

Adressen er: EDF Energy London Eye, Riverside Building, County Hall, Westminster Bridge Road, London SE1 7PB.

Der er mange måde at komme til London Eye. Med metro kan du gå fra stationerne Waterloo, Embankment, Charing Cross og Westminster. Waterloo er tættest på og gåturen tager cirka fem minutter. Når du går ud af stationen skal du blot følge skiltene til “South Bank”.

Hvis du tager bussen skal du tage linjerne 211, 77 eller 381. De fleste turistbusser stopper også ved London Eye.

Priser 2022

Billetter til London Eye kan købes online og du sparer faktisk 10% på en standard billet. Ulempen er, at du skal booke i forvejen. Du kan købe såkaldte “Fast Track” billetter hvis du ikke vil vente i køen eller fleksible billetter hvis du ikke ved, hvilken dag du vil besøge London Eye. Se mere på den officielle hjemmeside for London Eye.

Standard billet:
Voksne: £36, £32,50, børn (under 3): gratis

Inkluderet i billetten er turen på de cirka 30 minutter, en interaktiv guide og adgang til en 4D biograf.
Hvis du vil hoppe køen over koster det cirka £15 mere end en standard billet.

Åbningstider 2022

London Eye er åben hver dag undtaget 25. december:

September – december: 11.00 – 18.00
24. december: 10.00 – 17.30
31. december: 10.00 – 15.00
1-6 januar: 10.00 – 20.00

Tips og tricks

London Eye er den mest besøgte (betalte) seværdighed i London og køen kan være meget lang. Det kan anbefales at købe en billet hjemmefra!

Køen er ofte kortere og udsigten faktisk endnu mere imponerende hvis du tager turen om aftenen.

Det kan IKKE anbefales at køre til London Eye da det ligger midt i centrum.

Vær opmærksom på, at du må medbringe mindre tasker og almindeligt vand med i kapslen, men du må ikke medbringe mad og andre drikkevarer. Du kan heller ikke tage store tasker, hjelme, tripods eller lign. med om bord.

« Big Ben og Palace of Westminster i London
Hvor skal man bo i Stockholm? »

Storbyinfo.dk

Martin logo På Storbyinfo.dk prøver jeg at hjælpe dig til at få en både bedre og billigere storbyferie - læs mere om Storbyinfo.dk her
  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

De bedste seværdigheder i London

London Eye
Tower of London
Big Ben og Palace of Westminster
Tate Modern
British Museum

Hvor skal man bo i London?

Hvor skal man bo i London? Leder du efter det bedste sted at bo i London? Her kan læse om de fire bedste områder. Læs mere om, hvor man skal bo i London

De bedste seværdigheder i London

De bedste seværdigheder i London London er lig seværdigheder i verdensklasse - og de fleste er gratis. Der er både noget for dem der elsker historie, kunst, vilde oplevelser og meget mere. Læs mere om de bedste seværdigheder i London her

London Pass

London Pass Spar penge på Londons største seværdigheder og spring køen over. Du kan se Tower of London, London Zoo, Windsor Castle, Wembley Station Tours og mange flere - 60 af de bedste seværdigheder. Du kan springe køen over ved flere seværdigheder og du kan også rejse gratis med al offentlig transport. Læs mere om London Pass her

Kontakt

Jeg arbejder på, at gøre din ferie både bedre og billigere ved at give dig præcise rejseopskrifter og nyttig information til din ferie Læs mere…

  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

Warning: Use of undefined constant Storbyinfo - assumed 'Storbyinfo' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/storbyinfo.dk/public_html/wp-content/themes/foodiepro/functions.php on line 215

Storbyinfo

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. OkLæs mere