Storbyinfo.dk

din guide til storbyferien

  • Hjem
  • Storbyer
    • Amsterdam
    • Barcelona
    • Berlin
    • Hamborg
    • Lissabon
    • London
    • Milano
    • New York
    • Oslo
    • Paris
    • Rom
    • Budapest
    • Stockholm
  • Hvor skal man bo
  • Flybilletter
  • Om
  • Ressourcer
Hjem » Barcelona » Sagrada Familia – Den Ufuldendte Kirke i Barcelona

Sagrada Familia – Den Ufuldendte Kirke i Barcelona

10. oktober 2022 af martin Leave a Comment

Sagrada Familia

Foto af Martin Abegglen

Sagrada Familia eller “Den Ufuldendte Kirke” er en stor kirke i centrum af Barcelona, som endnu ikke er færdigbygget. Det er en af de mest berømte bygninger i Barcelona og hele Spanien og millioner kommer for at besøge kirken hvert år.

Byggeriet af kirken begyndte i 1882 og den katedral-store kirke er stadig ikke færdig. Sagrada Familia er, som mange kendte bygninger i Barcelona designet af arkitekten Antoni Gaudi og er i dag et UNESCO World Heritage Site

Sagrada Familia må ikke forveksles med Barcelona Katedralen, som er hvor ærkebiskoppen af Barcelona har sit sæde, selvom Sagrada Familia i dag både er mere berømt og besøgt.

Historien om Sagrada Familia

Kirken er helliget til “Sagrada Familia” eller den hellige familie, hvilket er Jesus, jomfru Maria og hendes mand Josef. Arbejdet på kirken begyndte i 1882, hvilket faktisk var et år før Gaudi blev involveret, men han lavede store ændringer, så kirken passede til hans stil.

Sagrada Familia er udelukkende finansieret af private donationer og almisse, hvilket er hovedårsagen til den langsomme fremgang. Dog har historiske begivenheder som Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) også afbrudt byggeriet.

Oprindeligt var kirken en ide, som boghandleren Josep Bocabella fik inspireret af kirken i Loreto, Italien. Ideen var “blot an almindelig gotisk kirke”, men da Gaudi blev involveret ændrede han projektet radikalt. Kirken var Gaudis livsværk og største projekt fra 1883 til hans død i 1926.

Da Gaudi døde var kirken kun omkring 25% færdig, og senere har flere forskellige arkitekter været involveret, hvilket dog ikke har været helt uproblematisk. Gaudi skiftede mening om designet konstant og han lavede derfor ofte ændringer. Derfor er hans tegninger i dag genstand for fortolkninger, da ikke alt er 100% specificeret.

Den Ufuldendte Kirke er planlagt er blive fuldendt i 2026, men tidsplanen er ikke sikker, og seneste udfordring er en tunnel til et højhastighedstog mellem Spanien og Frankrig, som måske kan skabe forsinkelser.

Sagrada Familia – udvendigt

Sagrada Familia er en kirke på størrelse med en katedral og dens design har både delt og forbløffet befolkningen i Barcelona og dens kritikere.
Den gigantiske kirke vil, når kirken er fuldendt, have 18 spir eller tårne og en hel enorm mængde af detaljer på både facaden og den indvendige dekoration.
Kirken vil have tre hoved-facader, (Jesu) Fødsel mod øst, Lidenskab mod vest og Herlighed mod syd.

Tårnene
De 18 tårne skal symbolisere de 12 apostle, de fire evangelister og så to for Jesus og Maria. Tårnenes højde viser vigtigheden af hvad de symboliserer, hvorfor apostelenes er de laveste, mens Jesus er det højeste. Alle andre tårne, end det der skal symbolisere Jesus, vil blive omkring 110 meter høje. Tårnet der repræsenterer Maria følger dog ikke denne orden, da det var planlagt lavere end apostlenes tårne.

Jesus tårn vil blive udstyret med et kæmpe kors, dog vil den samlede højde (170 meter) være én meter lavere end højden på Montijuic, da “ingen menneskeskabte ting skal konkurrere med gud”.

De fire evangelist-tårne vil have skulpturer der symboliserer dem, det vil sige en okse for Lukas, en bevinget mand for Matthæus, en løve for Markus og en ørn for Johannes.

Herlighedens facade
Herlighedens facade eller hæders facaden, vil være hovedfacaden og det vil også være indgangen til kirken når fuldendt. Den bliver bygget som den sidste facade og da den vender mod syd vil solen skinne på facaden hele dagen.
Facaden skal repræsentere “menneskets del af skabelsen” og temaet er Jesu liv.

Som alle facader på Sagrada Familia vil der være tre indgangen, hvor hovedindgangen er dedikeret til næstekærlighed, mens sideindgangene er dedikeret til håb (jomfru Maria) og tro (Josef). Der vil også være en veranda med syv søjler og den øverste del vil have fire klokketårne.

Jesu fødsels facade
Fødsels-facaden er dedikeret til Jesu fødsel og den er allerede færdig. Den kaldes også facaden for liv, glæde eller jul.

Lidenskabens facade
Lidenskabens facade er også færdig repræsenterer Jesu lidenskab og korsfæstelse. Facaden vender mod vest og i eftermiddags og aftenens lys forstærker de dramatiske skulpturer der viser smerte, opofrelse og Jesu død.

Inden for i Sagrada Familia

Sagrada Familia indvendigt

Foto af Leandro Neumann Ciuffo

Hvis du synes Sagrada Familia er imponerende udvendigt, så vent til du ser den indefra. Grundplanen ligner et gigantisk latinsk kors med fem rækker krydset af tre. Kirkeskibet og korrundingen (halvcirkel, hvor alteret står) er 90×60 meter.

Den centrale del af kirkeskibet (midterskibet) er 15 meter bredt og er højere end sideskibene der er 7,5 meter brede. Der er også to døråbninger der fører til kapellet og dødefonten

Hele kirken er fyldt med mange små og store symboler og detaljer. Prøv selv at se, om du kan spotte nogen af dem. For eksempel er der referencer til alle kirker i Latinamerika, de forskellige kontinenter, apostlene og meget mere. Søjlerne er også kunstværker i sig selv, og prøv at kigge op – Gaudi designede dem, så de ligner træer.

Priser (2022)

Prisen for at besøge kirken er 26EUR. Inkl. audio-guide
Unge op til 30 år: 24EUR
Seniorer: 21EUR
Børn under 11 er gratis.

Vær opmærksom på, at indgangen kun dækker kirken alene. Du kan købe en guided tur inkl. tårnene for 10EUR ekstra.

Du kan købe billetter i forvejen og undgå kø på den officielle hjemmeside her.

Dress code

Der er ikke nogen officiel dress code når du besøger Sagrada Familia, da det egentligt ikke er en kirke endnu, og generelt er der ikke så strikse krav som i Italien.
Dog, hvis du vil være på den sikre side og respektfuld, så tag tøj på der dækker knæ og skuldre. En god ide er også at tage et par gode sko på!

Åbningstider (2022)

November – februar: Mandag til lørdag 09:00 til 18:00. Søndag 10.30-18.00
Marts og oktober: Mandag til lørdag09:00 til 19:00. Søndag 10.30-19.00
April-september: Mandag til lørdag 09:00 til 20:00. Søndag 10.30-20.00
25. og 26. december, samt 1.-6. januar: 09:00 til 14:00.

Hvordan kommer man til Sagrada Familia?

Adressen er: Calle Mallorca, 401, 08013 Barcelona.
Med metro: Stop ved stationen “Sagrada Familia” (blå linje, L5) eller (lilla linje, L2)

Tips og tricks

Du kan se krypten nedenunder hvis du går ud i korrundingen, hvor der er huller i gulvet.

« Park Güell, Barcelona
Unter den Linden, Berlin »

Storbyinfo.dk

Martin logo På Storbyinfo.dk prøver jeg at hjælpe dig til at få en både bedre og billigere storbyferie - læs mere om Storbyinfo.dk her
  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

De bedste seværdigheder i Barcelona

Sagrada Familia
Park Guell
Casa Battlo
La Rambla
Det magiske Springvand - Font Magica

Hvor skal man bo i Barcelona?

Hvor skal man bo i barcelona? Ved du ikke, hvor du skal bo i Barcelona? Jeg giver dig de tre bedste områder at bo i, afhængigt af om du vil bo midt i det turistede centrum, opleve og nyde Barcelonas afslappende stemning eller se alle seværdighederne. Her skal du bo i Barcelona

De bedste seværdigheder i Barcelona

De bedste seværdigheder i Barcelona Barcelona har det hele! Se ikoniske bygninger som Sagrada Familia, fantastisk arkitektur af Gaudi, mærkelige parker med udsigt over Barcelona, shop på La Rambal eller et magisk springvand. Læs mere om de bedste seværdigheder i Barcelona

Metro i Barcelona

Barcelona metro Kom rundt i Barcelona hurtigt og nemt med metroen. Metrokortet ser måske forvirrende ud, men efter nogle få dage vil du føle dig som en ekspert. Læs mere om Barcelonas metro - billetter, zoner, kort og meget mere..

Kontakt

Jeg arbejder på, at gøre din ferie både bedre og billigere ved at give dig præcise rejseopskrifter og nyttig information til din ferie Læs mere…

  • Email
  • Facebook
  • Pinterest
  • Twitter

Warning: Use of undefined constant Storbyinfo - assumed 'Storbyinfo' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/storbyinfo.dk/public_html/wp-content/themes/foodiepro/functions.php on line 215

Storbyinfo

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. OkLæs mere